MatheAss 10.0 : Algebra
Primtal
Programmet beregner alle primtal mellem to tal.
Primtal mellem 1000000000 og 1000000300: 1000000007 1000000009 1000000021 1000000033 1000000087 1000000093 1000000097 1000000103 1000000123 1000000181 1000000207 1000000223 1000000241 1000000271 1000000289 1000000297 16 primtal
Primtals-tupler
Programmet bestemmer i intervallet [a,b] alle primtalstvillinger (p,p+2), primtalskusiner (p,p+4), sexy primes (p,p+6) og primtalstrillinger.
Primtalstrillinger mellem 1 og 200 (3|5|7) (5|7|11) [7|11|13] (11|13|17) [13|17|19] (17|19|23) [37|41|43] (41|43|47) [67|71|73] [97|101|103] (101|103|107) [103|107|109] (107|109|113) (191|193|197) [193|197|199] 15 primtalstrillinger 7 af formen (p|p+2|p+6) og 7 af formen [p|p+4|p+6]
Primfaktorisering
Programmet opløser naturlige tal i deres primtals-potensfaktorer.
99999999999901 = 19001 · 5262880901
99999999999001 = 107 · 401 · 1327 · 1756309
99999999990001 = primtal
3938980639167 = 314 · 77
999330136292431 = 999712 · 99991
Største fælles divisor og mindste fælles multiplum
For to tal a og b bestemmes den største fælles divisor, det mindste fælles multiplum samt deres divisormængder.
a = 24
b = 256
største fælles divisor sfd = 8
mindste fælles multiplum mfm = 768
Divisormængder:
T(a) = { 1 2 3 4 6 8 12 24}
T(b) = { 1 2 4 8 16 32 64 128 256}
Procentregning
Der beregnes grundværdi G, procentværdi W, procentsats p eller p%, vækstfaktor q og slutværdi E, når to af disse uafhængigt af hinanden er givet.
I betragtning af
¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯
Procentværdi W = -120
Vækstfaktor q = 95%
= 0,95
= 19/20
Resultater
¯¯¯¯¯¯¯¯
Basisværdi G = 2400
Procentsatz p% = -5% = -0,05 = -1/20
Slutværdi E = 2280
Decimaltal til brøker
Programmet omdanner periodiske og afsluttende decimalbrøker til almindelige brøker.
Ikke-periodisk del : 1.20
Periode : 045
___
1.20045 = 120/100 + 1/2220 = 533/444
Brøker til decimaltal
Programmet omdanner brøker til periodiske decimaltal og bestemmer perioden og dens længde.
Tæller : 533
Nævner : 444
___
533/444 = 1.20045
periodisk fra 3. ciffer efter kommaet
perioden er 3 cifre lang
Binomialer
En af de mest kendte formler i skolematematikken er uden tvivl den binomiske formel (a + b)² = a² + 2ab + b².
Programmet beregner det mere generelle tilfælde (a·x + b·y)n.
(2·x − 3·y)7 = +128 · x7
−1344 · x6 · y
+6048 · x5 · y2
−15120 · x4 · y3
+22680 · x3 · y4
−20412 · x2 · y5
+10206 · x · y6
−2187 · y7
Ligninger af 4. grad
Programmet bestemmer de reelle løsninger til en ligning af 4. grad eller lavere. For ligninger af højere grad findes der, bortset fra tilnærmede beregninger (nulpunkter i programmet Kurvediskussion), ingen algebraisk løsningsmetode.
x4 + 2·x3 - 3·x2 + 5·x - 5 = 0
<=> (x - 1)·(x3 + 3·x2 + 5) = 0
L = {-3,42599; 1}
Diophantiske ligninger
Opkaldt efter Diophantos fra Alexandria (omkring år 250), som i sin bog
Arithmetica behandlede løsningen af lineære og kvadratiske ligninger,
især deres heltallige løsninger.
Programmet beregner de heltallige løsninger til ligningen
a·x - b·y - c = 0.
Dermed kan de heltallige punkter på en ret linje bestemmes.
7·x − 3·y − 5 = 0 ; x,y heltallige
L = { ( 2 + 3t | 3 + 7t ) }
Pythagoræiske taltripler
Pythagoræiske taltripler er de heltallige løsninger (x,y,z) til ligningen x² + y² = z², som gælder for siderne i retvinklede trekanter.
For x, y og z mellem 100 og 400 fås:
( 119, 120, 169 ) ( 104, 153, 185 ) ( 133, 156, 205 ) ( 105, 208, 233 ) ( 140, 171, 221 ) ( 115, 252, 277 ) ( 120, 209, 241 ) ( 161, 240, 289 ) ( 160, 231, 281 ) ( 207, 224, 305 ) ( 175, 288, 337 ) ( 135, 352, 377 ) ( 136, 273, 305 ) ( 204, 253, 325 ) ( 225, 272, 353 ) ( 189, 340, 389 ) ( 180, 299, 349 ) ( 252, 275, 373 ) ( 152, 345, 377 ) ( 228, 325, 397 )
Lommeregnere
Der findes fire lommeregnere:
- Lommeregneren til brøker behersker de fire regningsarter og kan beregne potenser.
- Lommeregneren til talsystemer kan regne med alle baser mellem 2 og 16.
- Lommeregneren til komplekse tal beregner ud over de sædvanlige funktioner også det komplekse konjugat af et tal.
- Lommeregneren til store heltal behersker de fire regningsarter og kombinatorikkens formler.

